Stress

HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL AT HÅNDTERE STRESS ELLER ER DU I TVIVL, OM DU HAR STRESS, SÅ BOOK TID ONLINE ELLER SEND EN MAIL TIL: clea@psykologcleabruun.dk

Indholdsfortegnelse

Symptomer på stress

Stress kan ramme alle. WHO betegner ligefrem stress som en af de største sundhedsepidemier. Der kan være mange grunde til at udvikle stress, både faktorer i privatlivet og i arbejdslivet. Det kan også opstå på grund af handlemønstre, vaner og det selvbillede, vi har med os fra tidligere perioder i livet.

Under alle omstændigheder er stress et udtryk for, at noget i vores liv er i ubalance.

Psykiske symptomer på stress er for eksempel: Koncentrationsbesvær, dårligt humør, irritation og vrede, hukommelsesbesvær, utålmodighed, rastløshed, mindre lyst til at være sammen med andre, tab af appetit eller øget appetit, lavt selvværd og tankemylder.

Fysiske symptomer er for eksempel: hovedpine, søvnproblemer, træthed, sved og hudproblemer, høj puls, hjertebanken, uro i kroppen, overfølsomhed over for larm og lugt, ømme muskler i nakken og kroppen.

Behandling af stress

Stress kommer i mange grader og kan i værste fald føre til andre tilstande som angst og depression. Derfor er det hensigtsmæssigt at gøre noget ved det. Men hvis du lider af stress, kan det være utrolig svært at overskue situationen og selv finde vejen ud af stress-karrusellen. Som psykolog kan jeg tilbyde støtte til at komme af med stress – og til at forebygge det fremover.

Vi følger et program baseret på den nyeste forskning i, hvad der virker mod stress. Det består af samtaler, planlægning af struktur i hverdagen og konkrete stress-dæmpende teknikker. Vi identificerer altså, hvad der har ført til stress i første omgang og skræddersyr herpå værktøjer, der passer til netop dig.

Målet er at du kommer tilbage i en stressfri hverdag – og måske oveni købet får mere glæde og højere livskvalitet end tidligere.

​Gå dig fra stress

En af de teknikker, som kan indgå i stress-behandlingen, såfremt du ønsker det, er systematiske gå-ture.

Vi kender efterhånden alle sammen rådet om, at vi skal gå de magiske 10.000 skridt om dagen. Og følger vi rådet, er der mange gevinster, både psykiske og fysiske.

Gåture er et effektivt middel til at mindske både stress, søvnløshed, angst og depression. I nogle tilfælde kan daglige vandreture være kurerende og medføre, at hverdagen igen kan hænge sammen.  

Gåture kan løsne op og kan rense ud i stresshormoner, som er lagret i kroppen. Regelmæssige gåture kan derfor mindske problemer med stress-relaterede symptomer. Fx højt blodtryk, spændingshovedpine, hjertebanken, uro, angst, tristhed, træthed og søvnforstyrrelser.

Går du regelmæssigt (og langt nok) i hverdagen medvirker det også til at nedsætte risikoen for en række alvorlige sygdomme, fx hjertesygdomme og demens. Desuden kan du tabe dig, du mindsker inflammation i din krop, og du skærper din hukommelse og evnen til at lære.

Alligevel kan det være svært at få etableret vedvarende gode gå-vaner. Måske har du alle intentionerne, og alligevel lykkes det ikke.

Med udgangspunkt i den nyeste forskning i vaner og adfærd, vil jeg støtte dig i at etablere sunde gå-vaner. Det kan betale sig for både sundhed og humør. Først kortlægger vi, hvordan netop dit liv er skruet sammen. Hvilke praktiske udfordringer har du i din hverdag? Og lige så vigtigt, hvilke mentale udfordringer har du? På baggrund af det lægger vi et individualiseret program.

Målsætningen er gå mere – stress mindre (og bliv gladere)!