ER DU UNG OG FØLER DU DIG PRESSET I DIN HVERDAG ELLER AF DINE OMGIVELSER, KAN DU MÅSKE HAVE GAVN AF SAMTALER MED EN PSYKOLOG. BOOK EN TID ONLINE ELLER SEND EN MAIL TIL: clea@psykologcleabruun.dk
Som ung er der meget at forholde sig til. Spørgsmål omkring identiteten kan fylde. Hvem er jeg og er jeg god nok, som jeg er?
Der kan være udfordringer i forhold til familie, venner og kærester. Desuden kan skolen være krævende. Det kan dreje sig om faglige udfordringer, men kan også handle om det sociale udfordringer.
Ikke overraskende er der mange unge, der i perioder får det vanskeligt. Er du ung og har du noget at slås med, er du altså ikke alene.
Det kan være hjælpsomt at finde et sted, hvor det kun handler om dig og dit liv. Det kan fx. være hos en psykolog, der kan hjælpe med at få overblik over situationen.
Mange unge oplever, at det er en lettelse at tale med en person, der ikke er medlem af familien eller en del af ens privatliv. En psykolog har desuden tavshedspligt – det du fortæller, kommer ikke videre.
Jeg har bred erfaring med psykologhjælp til unge og er god til at lytte og nem at tale med. Eksempler på psykologhjælp til unge:
Hvis du har psykiatriske problemer, har jeg desuden samarbejde med en psykiater.
Der er både mulighed for klassisk samtale-terapi og for at gå tur i skoven eller langs vandet, mens vi taler.
For nogen fungerer det bedre end at sidde stille i en stol. Det vigtige er, at du får den støtte, og psykologhjælp der passer til netop dig. Sådan at du kan få en meningsfuld og positiv hverdag.
Er du ung voksen befinder du dig i en særlig livsfase. Det er en fase, hvor der ofte sker mange forandringer på kort tid.
Du skal forholde dig til mange store temaer. Uddannelse, arbejde, parforhold, forholdet til venner, forholdet til familien – fx når man flytter hjemmefra.
At være ung voksen byder på mange muligheder, men kan også være udfordrende. Ikke overraskende er der derfor mange unge voksne, som bliver ramt af stress, angst eller depression. Der er også mange, der slås med lavt selvværd.
Hvis du synes, det er udfordrende at være en ung voksen, er du altså ikke den eneste.
Hos en psykolog kan du få et rum, hvor der er plads til alle følelser og tanker. Der er altid en grund til, at vi har de følelser og tanker, vi har.
Eksempler på psykologhjælp til unge voksne:
Få støtte til at håndtere udfordringer med dine børn
Det er fantastisk at have børn – og det er krævende. Især hvis dine børn har noget at slås med. Der er stort set ingenting, der kan fylde så meget i hovedet og være så stressende, som når ens børn mistrives, har psykiske vanskeligheder eller har fået en diagnose. Det gælder både små og store børn – og også de voksne børn.
Det kan være vanskeligt at finde den rigtige måde at støtte på, især hvis barnet eller den unge er afvisende og ikke vil i dialog om udfordringerne. Er du forælder og føler dig slidt og i vildrede, kan det være utrolig givende at tale med en udenforstående, fx en psykolog.
Du kan få konkrete råd og vejledning i forhold til netop dit barns problemstillinger. Det kan også give dig et helt nødvendigt rum, hvor du kan lade op og hvor der er plads til dine følelser og tanker.
Forældrerådgivning er også ofte et godt alternativ til, at barnet eller den unge selv går til psykolog. Mange unge har ikke lyst til, eller er klar til, selv at gå i terapi. Forældrerådgivning kan derfor være en konstruktiv og indirekte måde at støtte dit barn på.
Psykolog Clea Bruun Johansen
Hans Edvard Teglers Vej 7, 1.th
2920 Charlottenlund
Medlem af Dansk Psykolog Forening