Om mig

Book en tid online eller send en mail til: clea@psykologcleabruun.dk

Indholdsfortegnelse

Clea Bruun Johansen

Jeg hedder Clea Bruun Johansen og er psykolog fra Københavns Universitet. Jeg har bred terapeutisk erfaring og behandler unge og voksne og familier. Jeg er nem at tale med og sætter dine eller jeres behov i centrum.

Jeg har en ph.d. indenfor sundhedspsykologi og har arbejdet med forskning i en årrække – jeg har beskæftiget mig med unge voksne, diabetes og psykologiske værktøjer. Jeg har også udgivet bøger. Blandt andet en psykologisk håndbog om diabetes. Derudover har jeg lavet digital radio på D2R om psyke og sundhed, og jeg skriver klummer i Villabyerne under overskriften ’Det gode liv’.

Derudover holder jeg foredrag, blandt andet for sundhedsprofessionelle, for mennesker med diabetes og for pårørende. I det hele taget har jeg arbejdet meget med formidling.

Jeg trækker på en række evidensbaserede metoder, alt efter hvad du kommer med. Herunder kognitiv adfærdsterapi, positiv-psykologi og teorier indenfor stressforskning. Desuden er jeg i stigende grad optaget af klimapsykologi og madpsykologi – herunder hvordan vi kan øge vores livskvalitet og mindske stress gennem naturen og maden.

Eksempler på områder jeg arbejder med:

Du kan kontakte mig på telefon for en uforpligtende snak. Du kan også booke tid til en indledende samtale, hvor der er god tid til at komme omkring din situation.

Sådan foregår samtalerne

Vi starter med en indledende samtale. Her taler vi om, hvem du er, og hvilke udfordringer og behov du har.

På den baggrund lægger vi en plan for, hvad der passer godt til dig.

Nogle har brug for at få et samtalerum, hvor der er mulighed for at dele, for at analysere og bearbejde livets problemstillinger.

Andre trives godt med strukturerede hjemmeopgaver, hvor der er fokus på at træne specifikke færdigheder eller nye måder at tænke på.

Det er individuelt, hvor mange samtaler, der er brug for. Det afhænger både af problemstillingen og af, hvad målet med samtalerne er. Mange oplever, at det er givende med ugentlige samtaler i begyndelsen – hvorefter det ofte er fint med lidt længere tid mellem hver samtale.

Der er mulighed for klassiske samtaler, hvor vi sidder ned overfor hinanden. Det er også muligt at gå tur i skoven eller langs vandet, mens vi taler. Nogle oplever, at det løsner bedre op for tankerne og at humøret stiger – på grund af den særlige kombination af bevægelse, natur-omgivelser og samtalen.